Permanent (PMU) makeup;
bryn, eyeliner, læber og areola/brystvorte

Fremgangsmåde og generel info omkring PMU og behandlingerne.
Jeg, Linda Lykke, er certificeret permanent makeup artist siden 2016 og har taget min Master-uddannelse hos ECURI/Art by Nikka i Silkeborg, som er et af de få steder i DK, som er en anerkendt uddannelsesinstitution til uddannelse af pigmentister, nu kaldet kosmetiske tatovører pr. 1. juli 2021.
Klinikken og jeg er godkendt af
Sundhedsstyrelsen (SIK), som er et lovkrav pr. 1. juli 2021 for at udføre disse behandlinger. Du kan se alle godkendte kosmetiske tatovører
her og herved sikre dig en godkendt behandler. Godkendte kosmetiske tatovører er derfor listet hos Sikkerhedsstyrelsen for din sikkerhed.
Jeg behandler under betegnelsen MASTER og uddanner mig og holder mig opdateret løbende og tager flere kurser i nye teknikker, produkter osv., med blandt andet førende gæsteundervisere/pigmentister fra flere steder i Europa hos Art by Nikka, Silkeborg. Dette så du kan være sikker på at være i gode hænder. Jeg bestræber mig på at behandligen skal være så naturlig som muligt og ud fra dine ønsker og dit udgangspunkt.
Permanent makeup
Her er der tale om en semi permanent tatovering, som ikke permanent, selvom det hedder permanent makeup.
Pigmenterne deponeres i den øverste hud, som derfor så forsvinder gradvist og aftager med tiden, hvilket er vigtigt da ansigtet og brystet ændrer kontur og struktur resten af livet. Det kræver derfor en ”retouch”, genoptegning for vedligeholdelse efter et stykke tid og op til flere år, alt efter hvad du har fået lavet, hvor det så er muligt at ændre formen dikteret af moden/ønske eller ændring af ansigtets/brystets karakter.
Vi kosmetiske tatovører, uddannet fra Ecuri, bruger naturlige
REACH godkendte farver.
Den naturlige farve penetreres ned i hudens øverste døde hudlag med en eller flere nåle. Ophealing af huden er ca. 4-6 uger afhængig af hudtype, helbred, livsstil og alder. Farverne udfades/udviskes med tiden alt efter hudtype og tilstande, derfor skal der også flere behandlinger til fordi huden naturligt udskiller de farver vi lægger i de øverste hudlag. Der kan udskilles op til 50-80 % af farven fra gang til gang og alt efter hvilken hud vi pigmentere i, eks. liner på læber, eyeliner på vippekanten, brynfarve eller areola/brystvorte. Derfor skal et bryn og liner have 2-3 gange behandling alt efter metode osv. Det er af afgørende betydning, at du som kunde, forstår at en behandling med permanent makeup ALTID er en PROCES undervejs i forløbet og opdelingen og at det færdige resultat først er at se ca. 4-6 uger efter sidste behandling.
Kontraindikationer:
- Gravid eller ammende
– Diabetiker
– Under kemoterapi
– Har virale infektioner eller sygdomme
– Epileptiker
– Har pacemaker eller større hjerteproblemer
– Hudirritationer eller Psoriasis på eller nær det behandlede område (udslæt, solskoldning, acne osv.)
– Har fået foretaget en organ transplantation
– Har fået hormon indsprøjtninger mindre end 30 dage før proceduren
– Har tendens til keloid ardannelse
– Har fået foretaget filler/botox behandling i området inden for 2 mdr.
– Herpes udbrud, kun ved læbebehandling
Kan du svare ja til en eller flere af ovenstånde punkter er du ikke egnet til medicinsk eller kosmetisk tatovering af sikkerhedmæssige årsager. Er du i tvivl, konsultér da din læge for at være helt sikker eller spørg i klinikken. Nogle af ovennævnte kontraindikationer er forbigående, hvorfor du kan modtage behandling efterfølgende.
Holdbarhed
Når behandlingen er udført, så skal det vedligeholdes løbende for at holde den ønskede farve. Eksempelvis skal du undgå sol på området, så det ikke udviskes unødigt og hurtigere i farven, altså vær omhyggelig med at bruge høj solfaktor/spf hele året.
Det er forskelligt hvor ofte der skal vedligeholdes med en behandling, efter hudtype/tilstande og hvor godt huden holder på farven. Nogle har behov for opfyldning efter 1 år, andre efter nogle år og nogle kommer først igen efter 5-7 år. Læbefarve holder længst.
Fremgangsmåde før/under behandling
Der bookes typisk en forkonsultation, som er obligatorisk, hvor vi får afdækket behov/ønsker for bryn/liner/læber/areola, hvorefter der bookes en tid til selve behandlingen, 1. behandling. Tiden kan ikke bookes online, da der sættes individuel tid af fra gang til gang, alt efter hvor meget huden har taget imod af farve og ønsker for behandling/teknik og udgangspunkt.
Første gang der optegnes, snakkes der om farve, form og ønske for udseende. Ud fra morfologi, ansigtsformer etc. kommer jeg med anbefalinger og sammen finder vi frem til et tilfredsstillende resultat. Du kan med fordel have googlet nogle billeder forinden, som eks. på dine ønsker for farve og form.
Proces
Der lægges en bedøvelsescreme på området, som sidder i ca. 30 min. inden behandling (cremen er lidt som Emla creme til børn, bare kraftigere). Der lægges også en bedøvelse undervejs, også en gel/creme. Behandlingen er smertefri, men man kan mærke at der foregår noget i huden. Følelsen er forskellig fra person til person.
Herefter påbegyndes pigmenteringen med sterile engangsnåle. Forsigtigt arbejdes der pigment ind i huden. Der bedøves flere gange igennem hele behandlingen. Behandlingen afsluttes med aftørring af læberne for overskydende farve, og vi tjekker sammen efter, om der er små ændringer, inden vi afslutter behandlingen og gennemgår aftercare.
Det er vigtigt at forstå at selv efter 1. behandling er det ikke et færdigt resultat, men en løbende proces da det kræver flere behandlinger for det endelige resultat, oftest 2 behandlinger, men af og til 3 behandlinger. Din behandling er ikke færdig før sidste behandling og opheling er sket (4-6 uger efter sidste behandling). Huden gennemgår opheling i ca. en måned fra behandling og da der ofte skal flere behandlinger til, kan hele processen altså foregå i nogle måneder. Men allerede samme dag for 1. behandling kan du gå på arbejde og det behandlede område er allerede meget pænt. Ekstra farve vil der være, som fades i løbet af de fire uger. Lidt rødme/hævelse kan forekomme alt efter hudtype.
Du køber en SPMU heal up serum (100,-) med hjem til at påføre området i tidligst 4 timer efter behandlingen, 4 dage efter brystbehandling, som skal bruges hver dag på området hvis der er behov for det. Serummet holder i op til 2 år efter åbning, hvorfor du kan gemme den til næste genoptegning/touch-up/retouch af din permanentbehandling.
SPMU serum anvendes til efterbehandling. Medvirker til en hurtigere og bedre opheling af det behandlede område. Desuden både beskytter, køler og ilter det området og er samtidig kløestillende, fugtgivende, reparerende og beskyttende.
VIGTIGT!
Før pigmentering
Undgå sol/solarium, koffeinholdige drikke og alkohol dagen inden pigmentering og hvis du tager fiskeolie skal du stoppe med at indtage dette 14 dage inden din behandling, da det øger risikoen for blødning. Dette kan resultere i at behandlingen må afsluttes før og at farven ikke sætter sig. Bruger du blodfortyndende medicin, anbefales det i samråd med egen læge, at stoppe indtagning af medicin 48 timer inden din behandling.
Ved læbebehandling skal du yderligere tage en herpes kur 3 dage inden og 3 dage efter behandling, 3 piller om dagen, også selvom du ikke har haft herpes virus før. Dette for at undgå at du kan få det og der kommer sår, som tager farven med af eller evt. laver ar.
Efter pigmentering (pleje efter behandling)
De første 4 timer (KUN læber):
Læberne duppes med en våd hårdt opvredet vatrondel for lymfe hver halve time, også selvom du ikke kan se lymfevæske.
De første 48 timer (4 dage for brysttatovering):
Området holdes tørt. Ikke påfør makeup og ikke gør området vådt, ej heller damp og det frarådes derfor også at træne pga. fugten fra sved.
De første 14 dage:
Påfør den udleverede serum efter behov dagligt, tidligst 4 timer efter endt behandling.
Undgå sol, solarie, spa, sauna og swimmingpools. Brug solcreme med høj faktor.
Dette for at få det bedste resultat og den bedste opheling og bevaring af mest mulig farve.
OBS!
Vær forsigtig på og omkring det behandlede område under helingsprocessen i forbindelse med mindre sår og skorpedannelse for at undgå ardannelse. Det er dog kun få, som danner sår/skorpe. Piller man såret af før det selv falder af, så risikere man at såret trækker farven med ud af huden og at der kan dannes ar, akkurat, som når du har sår andre steder på kroppen.
Ophelingen varer i 4 uger+ og det er derfor at man tidligst kan booke næste behandling efter 4 uger.
Let kløe og irritation kan opstå hos nogle, hvor den udleverede serum kan anvendes for lindring.
Genbehandling kan tidligst foregå 4-6-8 uger efter sidste behandling, alt efter hvilken behandling du har modtaget.
Vær opmærksom på at det er helt normalt at meget af farven kan forsvinde efter første behandling (50-80%) hvad end det er eyeliner, bryn eller læber og specielt ved 3D læber kan op til 80% af farven forsvinde. Husk at det hele er en proces før det endelige resultat.
Farven trækker meget farve op de første dage, for så at forsvinde og blive meget lysere de næste dage. Først nogle uger efter kan man forvente at se den farve, som er tilbage, hvor der tages stilling til om der skal laves yderligere opfyldning og eller ændres på farven.
Priser
BRYN (microblading/hairstrokes/hårstrå/3D, skyggebryn/ombre/powder/shade, hybrid/combo) 4.000,- bookes efter aftale.
Beløbet dækker over to behandlinger uanset teknik, 3. gang 750,- hvis det behøves.
LINER øvre/vippefortætning 3.250,- øvre/bred kant 4.000,-
Ønskes der nedre eyeliner i forbindelse med øvre, tillægges der 500,- kr.
Beløbet dækker over 2 behandlinger (bookes efter aftale).
LÆBER NANO OMBRE/CONTOURLESS SOFT LIPS 4.000,- Beløbet dækker over 2 behandlinger (bookes efter aftale).
BRYSTVORTE OG AREOLA 1 bryst 6.000,- for 2 behandlinger – 2 bryster 7.000,- for 2 behandlinger –
Retouch (efter 12 mdr.) hvor der stadig er farve tilbage 2.000,-
Arbehandling ifm. behandlingen koster 1.000,- for 1 eller 2 bryster.
– Ca. 1 – 1 1/2 årligt retouch for vedligeholdelse
– Grundet skorpedannelse vil brynene være meget mørke den første uge og disse må ikke pilles af da det i så fald tager farven med af
Da der findes mange forskellige hudtyper, benyttes forskellige teknikker. Det er også forskelligt fra kunde til kunde om man ønsker et naturligt eller mere markeret look. Ved 1. behandling konsulteres du inden behandlingen, hvor vi finder den bedste teknik til netop dig og din hudtype, og ud fra dit behov og ønske.
Du er velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak eller booke en gratis konsultation, som er obligatorisk før en behandling. Selve behandlingen kan kun bookes efter en konsultation i klinikken og kun af selve tatovøren.