Hårfjerning – epilering


Epilering Dulac permanent hårfjerning lyse  grå mørke røde hår Lykke & velvære Helsingør Nordsjælland

 MIDLERTIDIG IKKE MULIGT!

Epilering – permanent hårfjerning med DuLac-metoden – fra 149,-

 

En anerkendt og effektiv behandlingsmetode til permanent hårfjerning. Epilering er den eneste effektive måde at reducere vækst af stride kraftige hår, som ikke kan tages med laserbehandling grundet manglende farvestof/pigment i håret.

Det kan være til stor gene med hårvækst de forkerte steder. Der kan være mange og forskellige årsager til uønsket hårvækst  fra person til person – fx hormonelle ubalancer, medicin eller din kost. Med epilering (DuLac-metoden) kan du få fjernet de uønskede hår (mørke, lyse, grå og røde hår) permanent.

Behandlingen med epilering, sker ved hjælp af en unik Dulac-metode/epilering, som kan behandle alle hår uanset om de er mørke eller lyse, tykke eller tynde i modsætning til laserbehandlinger, som kun kan behandle på mørke hår.

Epilering er den bedste gave du kan give dig selv. Du vil blive et gladere menneske og få større livskvalitet, da du ikke længere behøver at skjule dine hår.

Du kan have kraftig påvirkning fra dine gener, lide af PCO eller få medicin, som øger din hårvækst, hvilket kan gøre det sværere at opnå et helt hårfrit resultat. Disse hår kan vi først behandle, når de er dannet og kommer ud igen.

Hvilke typer hår kan fjernes?

Behandlingen med epilering, sker ved hjælp af en unik Dulac-metode. Alle typer hår kan fjernes uanset om de er mørke eller lyse, tykke eller tynde i modsætning til laserbehandlinger, som kun kan fjerne mørke hår. Behandlingen egner sig bedst til mindre områder og laves typisk i fx. ansigtet, oftest hage, overlæbe eller bryn og på bikinilinje, omkring brystet eller på maven m.m.

Hvad er epilering?

DeDulac behandling hos Lykke & velvære i Helsingør Nordsjællandt foregår med en meget tynd engangsnål (nålen er stump), der føres ned i selve hårsækken. Der er ingen smerte forbundet med behandlingen (du vil mærke et lille prik/stik/svien). Vi kan, mod et tillæg, bedøve overfladisk med bedøvelsescreme inden, hvis det ønskes. Hør i klinikken for at aftale dette inden, da man så skal komme før selve behandlingen, så bedøvelsen kan nå at virke. Når nålen er ført ned i hårsækken, tilsluttes en højfrekvens strøm et kort øjeblik, der destruerer vækstområdet uden at ødelægge det omliggende væv. Resultatet er, at hårsækken/hårroden ødelægges ved at de fine kapillærer skubbes længere ned i huden, så blodtilførelsen ikke længere kan give næring til selve håret, og man kan så fint og skånsomt fjerne håret fra hårsækken i huden. Hårroden vil på sigt dø ud og herved ikke kunne producere hår mere.

Man skal have tålmodighed med denne behandling, da håret har forskellige vækstfaser. For at ramme håret i den første fase, vækstfasen (den anagene fase), er det vigtig, at du i starten får behandling hver uge til hver 14. dag. Herefter aftales et forløb.

For hver behandling du får, vil dine hår få en finere struktur, og farven vil blive meget lysere – og til sidst, vil håret forsvinde helt.

Det er vigtigt når du starter på dit epileringsforløb, at du ikke piller i din hud og hår, for at undgå bakterier omkring håret og i hårsækken og huden. Du må heller ikke fjerne hår på de områder, der skal behandles, i det tidsrum du får behandling her i klinikken. Altså kan du ikke, af hensyn til resultatet, gå hjem og fjerne nye hår med pincet el. lign. Dette kan stimulere hårsækken til at danne et eller flere nye hår. Du kan klippe eller barbere hårene imellem behandlingerne, men der skal minimum være 1-2 mm af håret ude for at det kan epileres og fjernes.

Behandlingsforløb

Nogle kunder har hurtig voksende hårvækst og har i starten af deres forløb, behov for at blive behandlet 2 gange om ugen. Der kan være faktorer som hormonelle problemer, som kan øge gendannelsesprocenten og dermed kræves flere behandlinger. Et normalt behandlingsforløb er 1 gang om ugen i 2-4 måneder, dernæst hver 14 dag og derefter hver 3. uge. Dette forløb varierer fra kunde til kunde, alt efter hvordan hårvæksten er. Håret vokser i forskellige faser og det er derfor vigtigt, at du følger de anbefalede behandlinger for det bedste resultat. Dine hår vil blive finere og lysere for hver gang du bliver epileret for til sidst at forsvinde helt. Hårets vækstfaser Dulac Helsingør Nordsjælland

Efter epilering – hjemmepleje

De fleste bliver helt hårfri, men nogle oplever, at de efter en årrække skal have nogle få vedligeholdelsesbehandlinger til nyopståede hår. Denne proces er umulig at stoppe, det vi er biologiske mennesker og reagerer derfor også meget forskelligt.

Behandlingen er effektiv, dog langsommere end ved laser og bivirkningerne minimale. Der kan opstå rødme og hævelse den første dag. Tre dage efter er det normalt, at der er lidt røde pletter i området. Efter en uge er huden normal igen. Der kommer ingen ar.

For bedste og hurtigste resultat findes et udvalg af plejeprodukter, du kan bruge derhjemme, som nedsætter hårvæksten.Golden magic fra Susanne Melchiorsen hos Lykke & velvære i Helsingør Nordsjælland

Hair reducer

Hæmmer hårets vækst og har en rensende effekt på huden. Bruges morgen og aften på ren og tør hud i 14 dage efter behandlingen.

Golden magic

Opheler og blødgør huden. Nogle kunder får i starten af deres forløb små røde mærker, let hævelse på huden efter epilering.

Dette er  helt normalt og vil blive mindre med tiden. Golden magic påføres på huden minimum 2 gange dagligt.