Guide til kunstige øjenvipper
Få et imponerende blikfang i form af kunstige øjenvipper.
Guide til falske øjenvipper.
Kunstige øjenvipper har tidligere været forbundet med den mere ekstreme makeup eks. brugt af “Drag queens”, men i dag er kunstige øjenvipper og øjenvippe extensions ikke kun for de kendte eller performere, men i den grad også for almindelige kvinder.
Kunstige øjenvipper giver et mere åbent og vågent blik og stilen kan variere. De kan gå fra medium til X-large, være kunstige, sjove, glamourøse, dramatisk kunstneriske eller ganske enkelt forskønne dine eksisterende øjenvipper og fortsat se naturlige ud.
De fleste ønsker dog det naturlige tætte og lidt længere vippelook.
Du kan vælge mellem buketter og de normale sæt med øjenvippe rækker til hele dit øje eller bare mindre sæt til yderste øjenkrog, med glimmer eller smukke sten. Buketterne er perfekte til dig der vil opnå et mere naturligt look, og selv vil bestemme hvor vildt det skal være.
Sådan sætter du kunstige øjenvipper på
- Tag lidt vippelim på håndryggen og stryg den kunstige øjenvippe igennem limen som et dankort, vent 10-20 sekunder.
- Luk det ene øje og læg vipperne ovenpå de naturlige ved at fæstne først midtpå og derefter i kanterne. Brug evt. pincet til hjælp. Det kræver et par forsøg at få håndelaget, så giv ikke op første gang og øv dig evt. inden selve dagen hvor du skal bære dem til fest eller andet.