Disse behandlinger er skabt med den største respekt for kroppen, mennesket og den tid, vi lever i, samt med ønsket om at give mere end der forventes.
Ultimative ansigtsbehandlinger, som får dig til at svæve i tid og sted og vågne op med fornyet velvære, dyb ro og glæde, og en ualmindelig blød og velplejet opstrammet hud med glød og vitalitet.
Vælg mellem:
- SMUK 01 / Udglatter, afspænder, fornyer
- SART 02 / Beroliger, dulmer, drænerer
- DYB 03 / Renser, stimulerer, balancerer
Om behandlingerne
De luksuriøse Karmameju behandlinger er udviklet med udgangspunkt i Karmamejus NO BEAUTY WITHOUT TRUTH-principper, mange års erfaring og research.
Behandlingerne er centreret omkring Karmameju´ tre sansestimulerende aromaterapigrupper: 01, 02 & 03.
Oplev behandlinger gennem blandt andet hånd-, putte-, rense- og tørbørstningsritualer, i kombination med virkningsfulde teknikker, såsom bindevæv- og lifting massage, lymfedrænage, akupressur samt sansestimulerende aromaterapi.
Karmameju´ produkter er rene, naturlige og effektive, og der er samme integritet i behandlingerne, som i alle produkterne. Behandlingerne giver sund, velplejet, strålende hud – en glad krop og et afbalanceret sind.
”Jeg har fået behandlinger i store dele af verdenen, og kun meget få har efterladt et varigt minde. Karmameju´ signatur behandlinger er skabt i det udgangspunkt; de skal være en uforglemmelig oplevelse – og de skal give synlige og mærkbare resultater.”
– Mette Skjærbæk / stifter af Karmameju
Læs mere om hver enkelt behandling nedenfor
Tip! Det anbefales at afslutte behandlingen med Beauty Angel lys for mere effekt og optimalt resultat og velvære 😉