Hårtab hos kvinder - behandling af tyndt hår og udtynding

Få mere fylde og styrke i håret med stamcelle aktiverende behandling

Hårtab hos kvinder er mere almindeligt, end mange tror. For nogle viser det sig som tyndere hår, mindre fylde ved skilningen eller en synlig hovedbund. For andre bliver håret gradvist finere og mister sin naturlige kraft.

Hos Lykke & Velvære i Helsingør, Nordsjælland tilbyder vi stamcelle aktiverende behandling til kvinder, der ønsker at støtte hårets naturlige vækst og forbedre udseendet af tyndt eller svækket hår.

Før behandling tilbydes en gratis konsultation, hvor vi vurderer dit hår og din hovedbund for at se, om behandlingen passer til dit udgangspunkt.

Hvorfor oplever kvinder hårtab?

Hårtab hos kvinder kan have mange forskellige årsager. Hårets naturlige vækstcyklus påvirkes blandt andet af alder, hormonelle forandringer, stress, livsstil, medicin, sygdomme, mangel på vitaminer/mineraler, alopecia og arvelige faktorer.

Kvinder oplever ofte:

  • Tyndere hår over hele hovedbunden
  • Mindre volumen og fylde
  • Synligere hovedbund ved skilningen
  • Udtynding omkring hårgrænsen
  • Svagere og finere hårstrå
  • Tab af hår i øjenbrynene

Da alle mennesker har forskellige forudsætninger, er det vigtigt at få en individuel vurdering frem for én standardløsning.

Hvordan virker behandlingen mod hårtab hos kvinder?

Stamcelle aktiverende behandling arbejder med hudens og hårets egne naturlige processer.

Behandlingen tilfører et specialudviklet produkt med blandt andet peptider og vækstfremmende faktorer til området omkring hårsækkene. Disse fungerer som signalstoffer, der hjælper med at stimulere de eksisterende hårsække og understøtte hårets naturlige vækstfase.

Behandlingen indeholder ikke stamceller.

Navnet refererer til, at behandlingen aktiverer hudens og hårets egne stamceller.

En meget fin nål anvendes til at tilføre produktet overfladisk i huden omkring hårsækkene. Nålen er kun 0,3 mm og behandlingen kræver normalt ingen bedøvelse.

Læs mere

Hvem kan have glæde af behandlingen?

Behandlingen kan være relevant for kvinder, som oplever:

✓ Tyndere hår med alderen
✓ Udtynding på toppen af hovedet
✓ Mindre hår fylde
✓ Svag hårvækst
✓ Områder med nedsat tæthed

Det er en forudsætning, at der stadig findes aktive hårsække i området. Ved en helt glat hovedbund uden tegn på aktive hårsække kan mulighederne være begrænsede.

Behandlingsforløb

Et behandlingsforløb tilpasses individuelt.

Typisk anbefales:

  • 4-6 behandlinger
  • Ca. 4-6 ugers interval mellem behandlingerne
  • Synlig udvikling kan ofte vurderes efter 2-3 måneder

Resultatet varierer fra person til person afhængigt af blandt andet udgangspunkt, hårsækkenes aktivitet og kroppens naturlige respons.

Hjemmepleje efter behandlingen

For at give håret de bedste vækstbetingelser anbefaler vi hjemmepleje med målrettede produkter.

Hair Rescue Scalp Lotion / Scalp Stem Cell Activation Lotion er udviklet til at pleje hovedbunden og understøtte hårets vækstfase.

Ved regelmæssig anvendelse kan håret hjælpes til at fremstå:

  • Stærkere
  • Sundere
  • Mere fyldigt
  • Mere kraftigt i strukturen

Hjemmeplejen er en vigtig del af behandlingsforløbet og hjælper med at understøtte resultatet over tid.

Gratis konsultation hos Lykke & Velvære

Er du bekymret for hårtab eller ønsker du mere fylde i dit hår?

Hos Lykke & Velvære i Helsingør vurderer vi dit udgangspunkt og vejleder dig om, hvilke muligheder der passer bedst til dig.

Book din gratis konsultation og få en personlig vurdering af dit hårtab.