Eyelash extensions

Lash Stylist uddannet personale hos Lashbar CPH* i forskellige tekniker indenfor eyelash extensions (klassisk 1:1, hybrid og volume).

For dig som vil have en højere standard af vippepåsætning bør du vælge en vippepåsætter uddannet fra Lash Bar Academy fordi, at her går man ikke på kompromis med undervisningens kvalitet og krav til selve lashstylisten samt kvaliteten på produkterne der anvendes. Herved undgår du at skade dine vipper.

*Danmarks første og største uddannelsessted indenfor certificeret vippeteknik, brow design samt brow styling.

Behandlinger

Du bliver guidet i behandlingerne, og der laves en allergitest/priktest hvis du ønsker det, senest 24 timer inden din behandling. Dette skal aftales med din behandler forinden selve behandlingen.

Opfyldningstider består også af rensning og gennemgang af de gamle vipper. Det anbefales at du kommer uden makeup og især uden mascara, så det ikke går udover påsætningstiden, som så bliver færre vipper.

Eyelash extensions sepia

Eyelash extensions En-dags buketter

Det anbefales at få farvet vipperne først for at give en bedre sammenhæng med egne hår og påsatte hår for at opnå det bedste resultat. Perfekt til en festlig anledning eller begivenhed. Fjernes efterfølgende med en vatrondel fugtet med vand og evt. olieholdig makeupfjerner. Limen er vandopløselig og hudvenlig, men der limes kun på vipperne, som er “døde” hår.

Eyelash Extensions (Single lash, semi-permanent)

Få de flotteste lange og tætte vipper med – Faux mink, 100% veganske vipper, udarbejdet i ultra sort højkvalitets PBT nylon fra SydKorea, med ekstrem god holdbarhed fra den førende Lashbar Copenhagen leverandør.

Der gives fyldestgørende råd og vejledning for bedste holdbarhed og resultat. Undgå at bade og dyrke sport i 24 timer efter påsætning for længere holdbarhed.

Opfyldning anbefales efter 2 til max 4 uger, da ens egne vipper falder af/fornyes over tid* og de kunstige vipper er påsat en og en på ens egne vipper eller i fine buketter/faner ved volume lashes.

* man mister helt naturligt 3-5 vipper pr. dag pr. øje. Så efter 6-8 uger er dine naturlige vipper næsten helt byttet ud med nye. Da vipperne påsættes dine naturhår, som falder af løbende helt naturligt, så falder den påsatte vippe herved også af og derfor skal der opfyldes på de nye naturvipper, som vokser ud.

Hvad er Vippe Extensions?

Slut med mascara og vippebukker! Lash Bar Eyelash Extensions ligner og føles som dine egne naturlige vipper og kan, grundet enestående teknikker og med regelmæssige touch-ups, holde på ubestemt tid. Vi benytter det populære internationale mærke Lash Bar til påsætning og After Care. Vi er certificeret Lash Bar Pro Stylister og uddannet gennem nogle af verdens førende vippetrænere fra Rusland, USA og England.

Lash Bar, er et af verdens største eyelash extensions brands og har en fantastisk after care serie, så du kan holde dine extensions smukke og pleje dine vipper bedst muligt.

Du kan booke en gratis konsultation på tlf.: 27 28 30 55 eller sende en sms eller mail: lindalykkes@gmail.com, hvis du er i tvivl om du kan tåle behandlingen, eller bare gerne vil guides inden bookning eller få lavet en test forinden din behandling.

Proceduren og teknik

Først udvælges vipperne, du guides igennem de forskellige typer og der tages udgangspunkt i dine naturlige vippers størrelse og hvad de kan bære. Sammen finder vi det som matcher dig og dine vipper bedst ud fra ønsker og behov for design*.

Der findes mange forskellige kurver, længder fra 6mm – 15mm, samt forskellige former og tykkelser. Det er også muligt at tilvælge Lash Art, som er farvede vipper, glitter eller jewels. Under hele påsætningen ligger du på ryggen med lukkede øjne.

Dine nederste vipper isoleres med en fugtgivende eye patch, øjnene lukkes og påsætningen af Eyelash Extensions begynder.

KLASSISK SINGLE teknik: Én for én sættes en enkelt Extension på hver af dine egne naturlige vipper.

VOLUME FANE teknik: Der påsættes to eller flere ultrafine extensions pr. naturvipper, de er ekstremt fjerlette og meget fleksible, og kan dermed give max volume og tæthed, uden at belaste dine naturlige vipper.

HYBRID: er et mix af de to foregående.

Som udgangspunkt benyttes de mest holdbare, skånsomme og fleksible lime tilgængelige på markedet. Limen indeholder cyanoacrylater tilsat gummikomponenter så extensionsne kan tilhæfte og forbliver fleksible og bløde når limen er hærdet.

Påsætningen tager ca 1,5 – 2,50 time alt efter hvilken teknik du ønsker, og man falder ofte i søvn undervejs da proceduren er meget behagelig.

For at beholde de smukke vipper anbefales ca. en times opfyldning ca. hver 3. uge, dog vil det altid være individuelt hvor lang tid der går mellem opfyldningerne.

Ønsker man sine Eyelash Extensions fjernet, gøres dette nemt og forsigtigt med en speciel opløsningsgel og som kun skal udføres professionelt for ikke at skade hverken dine vipper eller øjne.

HUSK: Kom helt uden øjenmakeup, også inden opfyldning.

BEMÆRK: Dine nye påsatte Eyelash Extensions må ikke udsættes for træning samt dampbad/sauna de første 24 timer.

Dine egne vipper tager ikke skade hvis du følger ovennævnte guidelines og plejer dine vipper sideløbende.

Som anbefaling kan nævnes vippeserum, som får dine egne vipper til at vokse sig længere og smidigere, så de endnu bedre kan klare vægten af dine vippe extensions og i længere tid. Kan købes i butikken.

Book online