Råd og vejledning før og efter din spraytanning
Før behandling
For at opnå det flotteste og mest langvarige resultat af din spray tan, anbefales det at eksfoliere huden med handske eller body scrub (kan købes i klinikken) inden behandlingen. Du skal også tage lotion på for at farven fordeles jævnt over hele kroppen. Helst samme dag på hele kroppen og i ansigtet.
Undgå parfume, deodorant, antiperspirant og makeup før selve behandlingen for at undgå misfarvninger.
For ikke at farven skal smitte af på tøjet eller slides af, anbefales det at du kommer til behandlingen i løst mørkt tøj, gælder også for afsmitning af farve og på undertøj hvis du skal beholde det på under tanningen. Tag sokker og sneakers på frem for sandaler, da remmene kan fjerne farven lige efter. Er behandlingen om aftenen, anbefales det at sengetøjet ligeledes er mørkt, da farven skal sidde i ca. 8 timer før badning og håndvask alt efter hvor meget du vil have farven skal udvikle sig. Er der kommet lidt farve på tøj/sengetøj går det af i vask med undtagelse af nogle tekstiler etc. Lykke & velvære samt That´ so kan ikke drages til ansvar for misfarvninger på tøj/sengetøj eller lign. og der ydes ikke erstatning.
Smykker, ure etc. skal fjernes inden spraytanning for at undgå manglende farve de pågældende steder hvor smykkerne urerne har siddet og for at undgå misfarvning på dine smykker.
Hårfjerning skal ske senest dagen inden din spray tan behandling.
Efter behandling
Farven skal sidde ca. 8 timer så den er fuldt udviklet før du bader, vasker hænder eller benytter produkter med vand eks. vis creme og makeup. Så er anledningen af din spray tan til samme dag, så husk at påregne dette inden badning. Den farve du får under behandlingen er det som kaldes en “makeupfarve/guidefarve”. Det er IKKE den rigtige farve. Den rigtige farve begynder først at udvikle sig en time efter fra du har fået behandlingen og øger så gradvist i farve til de 8 timer er gået, alt efter hvor meget du vil have at farven skal udvikle sig.
Husk at du ikke skal vakse hænder umiddelbart efter behandlingen, så der ikke opstår farveforskel fra hænder til arme. Det samme gælder øvrige dele af kroppen. Vand og produkter med vand/væske i stopper udviklingen af farven. Husk at tage paraply med hvis det skulle regne når du tager fra klinikken så du ikke får prikker på hænder og i ansigt og på ben evt.
De efterfølgende dage er det vigtigt at du dupper, ikke tørrer, kroppen tør med håndklæde efter bad og bruger bodylotion for at sikre en ensartet farve i takt med at den aftager gradvist.
Eksfoliering/scrub, træning/sved, lange og/eller mange bade og barbering vil forkorte holdbarheden af farven.
Da dine hudceller helt naturligt og altid samles på nogle steder eks. vis i armhuler, bikinilinje og ved bh-samlingen, så vil der samle sig mere farve disse steder. Det kan du afhjælpe ved at peele forsigtigt for at få dem af, så det bliver jævnt igen.
Farven kan forlænges ved at benytte selvbruner produkter, som kan købes i klinikken. Der er flere muligheder og grader af farve til hjemmebehandling. Hør i klinikken for råd og vejledning og rigtig valg til dit behov. Disse produkter har samme naturlige ingredienser, som spray tanning væsken og vil derfor kunne holde den flotte glød længere.
Vi hjælper naturligvis med valg af rigtig farve og hjemmepleje.